Ejendomsudvikling af ældre udlejningsboliger
I de seneste år er den gennemsnitlige boligleje i udlejningsejendomme steget kraftigt i de større byer. Disse lejestigninger skyldes bl.a. gennemgribende renoveringer, hvor ældre lejligheder er blevet moderniseret. Velbeliggende boligudlejningsejendomme med udviklingspotentiale er derfor blevet meget attraktive investeringer. Særligt er ejendomsinvestorenes interesse størst ved den ældre boligmasse, hvor moderniseringer muliggør udlejning efter reglerne om det lejedes værdi, hvilket ofte betyder en væsentlig højere boligleje sammenlignet med hvad udlejer tidligere har kunne opkræve.
For mange ejendomsinvestorer kan ejendomsudvikling og gennemførelse af gennemgribende forbedringer i eksisterende lejemål og varsling af forbedringsforhøjelse dog være en besværlig administrativ proces med en række regler og krav, som kan være komplicerede at forstå uden den rette indsigt i gældende lovgivning.
AROSIA EJENDOMSINVEST kan på baggrund af mange års succesfuld erfaring med ejendomsudvikling af udlejningsboliger rådgive om langsigtede ejendomsinvesteringer med minimal risiko og et attraktivt afkast. Vi kan derfor hjælpe dig med at værdiforædle din investering uden alt administrationsbesværet.
Renovering og byggestyring,
der fremtidssikrer din ejendomsinvestering
For at optimere det indtjeningspotentiale der er i ældre udlejningsejendomme, skal der typisk gennemføres gennemgribende renoveringer. Ved at modernisere boligudlejningsejendommen med henblik på at udnytte det lejeretlige potentiale fremtidssikrer du således din ejendomsinvestering.
Særligt ved ældre lejeboliger handler det om at forbedre mulighederne for anvendelse gennem ejendomsudvikling. AROSIA EJENDOMSINVEST er specialiseret i at fremtidssikre boligejendomme gennem aktiv værdiforædling. Ved f.eks. at lave uudnyttede loftsrum, tørrerum eller gamle butikslejemål om til boligudlejning kan ældre ejendomme optimeres med forventning om lav tomgang både nu og fremover. Desuden kan ældre lejemål ved fraflytning konverteres til mere tidssvarende og moderne lejemål med øget indtjeningspotentiale til følge.
Vi tilbyder professionel byggerådgivning, herunder renovering og byggestyring, i samarbejde med Vestergaard Invest, hvor vi gennemgår mulighederne for ejendomsudvikling. Vi udfører en grundig due diligence, hvor du som investor får en helhedsvurdering af de juridiske, byggetekniske og økonomiske forhold, så du forud for investeringen er informeret om alle aspekter af ejendommens muligheder og risici.